Historien bag Charity Walk

Jeg gik i mange år med drømmen om at gøre en forskel. På et tidspunkt for efterhånden mange år siden, hvor min datter og hendes familie var hjemme på ferie fra England, fortalte min svigersøn igen, om hvor dejligt det var endnu engang at have fuldført en cykeltur Brighton/Paris til fordel for velgørenhed. Jeg fortalte at jeg ham, at sådan et ønske havde jeg også, at gøre noget for nogen, at gøre en forskel, men at en cykeltur til Paris måske var lige i overkanten. Så sagde han, hvorfor laver du så ikke en gåtur for kvinder, til fordel for noget som du brænder for. Henkastet sagde han så yderligere, at i Brighton, havde de et arrangement som de kaldte Ladies Midnight Walk. Jeg gik og tænkte over det et par dage, kiggede på deres hjemmeside og kontaktede så en af mine veninder, for at høre om hun ville være med på ideen. Det ville hun heldigvis rigtig gerne. Vi havde så et møde og var enige om at lave en gåtur for kvinder, som gerne ville være med til at gøre en forskel.


Nu er det ikke bare, at arrangere sådan et arrangement. Det skal godkendes af myndighederne, og så skulle vi også gerne have det distribueret ud til omverden, i Roskilde og omegn. Vi henvendte os til dagbladene og vigtigst at alt, fik vi en kollega, som havde it evner og energi til at lave en hjemmeside, oprette os på eventsiderne, lave en FB side og alle 3 gik vi i gang med vores egen FB side for at fortælle om Ladies Midnight Walk. Al begyndelse er en udfordring, når man ikke ved hvordan og hvor man starter, men det har været en fornøjelse at samarbejde med alle. Formålet med denne gåtur på ca. 5 km, er selvfølgelig at samle penge ind og mit forslag om at tildele indsamlingen til Hospice Sjælland, som er et non profit hospice, var vi enige om med det samme.


Navnet Ladies Midnight Walk betyder selvfølgelig , at vi skulle starte omkring midnat. Datoen blev omkring den 1. juni, en fredag, som for os var der hvor sommeren startede og med fakler, for at symboliserer, at der altid er lys for enden af tunnelen, for både patienter og pårørende.


Og hvorfor har jeg så lige tænkt på Hospice? Desværre har jeg selv, som rigtig mange andre, været på det sted, hvor jeg skulle tage afsked med en pårørende, i dette tilfælde  min mand gennem 22 år. Jeg ”boede” på Roskilde sygehus i 7 uger, de sidste 3 var jeg indlagt sammen med  ham, og hvor ville jeg have ønsket at børnene og jeg kunne have brugt tiden anderledes. Jeg var sygepasser for min mand 24 timer i døgnet og vores børn var sittere, mår jeg skulle have et frikvarter. Jeg samlede op, der hvor tingene blev glemt, eller ikke tid og glattede ud for vrede og fustration hos min mand, hos børnene og familien. Hvor ville det have været rart, hvis børnene og jeg, havde kunne anvende vores resurser til at stille og roligt at tage afsked med vores far.


Det kan man på Hospice. Alle praktiske ting, skal man ikke tænke på. Man skal bare være sammen, så det at sige farvel, kan blive et smukt minde og en stille og rolig afsked med livet.














 Karin Zoe Neldeberg

 Stifter og formand